Sådan taler du med hende

Dine forældres generation syntes måske, at det var pinligt at bringe emnet på bane, men i dag er vi mere åbne, og der er mange forskellige måder at tage det op på, uden at det føles akavet.

Hvad nu, hvis hun ikke vil tale om det?
Netop som du føler, at du skal give din datter et par velmente råd om at blive voksen, forvandles hun til en bedrevidende rappenskralde! Lyder det bekendt? Det er helt normalt – ja, tilmed sundt – og alt sammen en del af den samme proces! Husk, at din datter ikke længere er et barn – hun er i gang med at blive en ung kvinde, som kan tage ansvar for sig selv. Puberteten er ikke nogen let tid, men ved at være åben og beroligende, kan du styrke det bånd, du allerede har med din datter.
Ligesom puberteten er præget af humørsvingninger på grund af stigende hormonniveauer, har forskning vist, at hjernen på dette udviklingsstadium er længere tid om at dæmpe frygt, og derfor virker teenagere, som om de konstant er ængstelige. Tag det ikke personligt! Bare bliv ved med at tale til hende, som du plejer, og snak med hende om menstruationerne. Hvis du er rolig og selvsikker, vil det snart smitte af på hende!